Tæt på Ringe by og med gåafstand til stationen, ligger Damhusparken i et roligt og grønt kvarter.
Damhusparken er opført i perioden 1958-1974, og indeholder i alt 90 lejligheder i fem 3-etagers blokke.
Samtlige 90 boliger berøres i mere eller mindre omfang, og efter renovering og ombygning vil afdelingen være reduceret til 81 lejligheder, heraf 27 tilgængelige lejligheder og 54 renoverede lejligheder.
Renoveringsopgaven er med fuld genhusning under hele gennemførelsen.
Damhusvej 5-7 totalrenoveres med udskiftning af tag samt udskiftning af alle installationer, nye plandisponeringer med nyt køkken, bad og udskiftning af alle overflader.
Blokkene forsynes med elevatortårne og energirenoveres med nye efterisolerede gavle og nye lavenergi facadepartier.
Eksisterende 36 lejemål reduceres til 27 lejemål.
Østre Ringvej 14-24 renoveres med udskiftning af tag, vinduer og døre samt efterisolering af gavle. Køkken åbnes op mod stuen - så alle får etableret nye køkkener. Alle lejligheder får eget ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Hver lejlighed får udvidet deres indeliggende altan med tilføjelse af udenpå liggende altan.
Eksisterende 54 lejemål beholdes.
Alle 5 blokke får solceller på taget.
Stisystem og belægninger opdateres, og der etableres cykelskure og tørrepladser. Der kommer nye p-pladser og der forberedes til el-ladestander ved de resterende p-pladser.
Der kommer nye kælderskakte og halvt nedgravet affaldscontainere.